Anne-Marie Mai

63 år

Blå bog

Baggrund: Uddannet mag. art og lic. phil. fra Aarhus Universitet, ansat på Syddansk Universitet fra 1988, i 1999 professor i Nordisk litteratur og siden da leder af en række forskningsprojekter.

Forskningsfelt: Nyere nordisk litteratur, litteraturen i velfærdsstaten, litteratur og medicin samt kvindelitteraturhistorie.

Yndlingsbog: Klaus Høecks digtværk, Hjem, 1985.

Favoritfilm: Lars von Trier Idioterne, 1998.

Favoritcitat: “Da har i rigdom vi drevet det vidt, når få har for meget og færre for lidt” (Grundtvig)

Q&A

– Hvordan fik du selv smag for forskningen? Hvornår begyndte det?

Jeg var meget glad for faget dansk i gymnasiet, hvor vi læste og diskuterede en masse gode bøger. Det var her jeg fik lyst til at studere litteratur.

– Har du selv lavet en ph.d.? Og hvad var forskningsområdet?

Jeg har skrevet licentiatafhandling om danske kvindelige forfattere.

– Hvad har været den største udfordring som forsker?

At få sammenhængende tid til virkelig fordybelse. Som forsker har man mange nødvendige opgaver med administration og ledelse, og man skal være skarp til at skaffe sig sammenhængende tid til sit forskningsemne.

– Er det overhovedet muligt at kombinere grundig forskning og formidling?

Ja – forskning og formidling kan befordre hinanden. Ofte er det netop en opgave med at formidle emnet, der fremmer forskningen eller det kan være et spørgsmål for en tilhører til et foredrag, der pludselig skaber et nyt perspektiv på emnet.

– Er der en modsætning mellem at være nørdet og så kunne sælge varen?
Det behøver der ikke at være – men tit bruger man for meget tid på at “sælge”- også for at skaffe penge til at fortsætte sin forskning

Har ph.d.-studerende en forpligtelse til at formidle og dele deres forskning?

Ja – men som vejleder og forskningsleder skal man passe på, at de ph.d.-studerende ikke mister forskningstid og får for mange opgaver. Der er heldigvis fornuftige regler, der skal overholdes.

– Hvad kan ph.d.-forskning bidrage med i et samfundsmæssigt perspektiv?

Nogle ph.d.-projekter har et tydeligt her-og-nu perspektiv – andre har mere indirekte og langsigtet betydning for samfundet.

– Kan du nævne konkrete eksempler?

Adjunkt Camilla Schwartzs fine ph.d.-projekt om Sund og usund subjektivitet i velfærdsstaten fra 2014 har et her-og-nu-perspektiv og giver viden om sundhedsstyrelsens tiltale af os som borgere, men den har også et mere langsigtet perspektiv omkring den kunstneriske litteraturs samfundsbetydning.

– Hvad ser du som den største udfordring for forskningen i dag?

Det er en kæmpeudfordring for al slags forskning, at forskningen i kunst, kultur, menneske og samfund bliver nedprioriteret i en europæisk sammenhæng. Det er hovedløst, at mange europæiske beslutningstagere ikke indser betydningen af humaniora for det demokrati, man gerne vil styrke og videreudvikle.

– Hvilke forskningsområder forventer du dig mest af i årene fremover?

Interdisciplinære udvekslinger mellem humaniora, samfundsvidenskab, teknik og sundhed.

– Hvem lyser mest på den internationale forskerscene?

Jeg er en stor beundrer af Shakespeare-forskeren Stephen Greenblatt.

– Hvad er dit bedste råd til en ph.d.-studerende?

Prøv at forene en energisk indsats med tålmodighed