Jesper Ryberg

49 år

Blå bog

Baggrund: Ph.d. og dr.phil. i filosofi. Professor i etik og retsfilosofi, RUC.

Forskningsfelt: Etik og retsfilosofi. Leder af forskningsprojektet ”Neuroethics and Criminal Justice”.

Yndlingsbog: Jeg har ikke én bog, som jeg igen og igen vender tilbage til. I 2013 har jeg læst mange gode bøger bl.a. ”Roma” af Simen Ekern. En letlæst feriebog om Roms nyere sociale og politiske historie. Og ”The Righteous Mind” skrevet af Jonathan Haidt – god videnskabsformidling om den psykologiske baggrund for vores etiske og politiske vurderinger.

Favoritfilm: ”North by Northwest” af Hitchcock er super film. Mht. tv-serier har jeg en særlig svaghed for ”Yes, Prime Minister”.

Q&A

– Hvordan fik du selv smag for forskningen? Hvornår begyndte det?

Jeg har altid villet på universitetet. Men hvad jeg ville læse, har ændret sig gennem tiden. Det var i løbet at min tid som ph.d.-studerende, at jeg for alvor blev suget ind i forskningens verden.

– Har du selv lavet en ph.d.? Og hvad var forskningsområdet?

Jeg har lavet en ph.d.-afhandlingen og siden en doktorafhandlingen. Min ph.d.-afhandling drejede sig etiske problemer, der rejser sig i forbindelse med overbefolkning. Min doktorafhandling omhandlede rationaler for, hvor hårdt forbrydelser bør straffes. Det var altså i begge tilfælde tale om arbejder inden for etikken, som er et af filosofiens store forskningsfelter.

– Hvad har været den største udfordring som forsker?

Hver gang man begiver sig i lag med en forskningsmæssig udfordring, åbner der sig en række af efterfølgende udfordringer. For mig har der dog ikke været ét enkelt problem, som har været det største eller mest udfordrende.

– Er det overhovedet muligt at kombinere grundig forskning og formidling?

Bestemt ja! Men både forskning og formidling tager tid, så det gælder om at finde den rette balance.

– Er der en modsætning mellem at være nørdet og så kunne sælge varen?

Overhovedet ikke. Men hvad der er mere vigtigt: Man behøver ikke være nørdet for at elske at forske, ligesom man ikke behøver at være overfladisk for at kunne sælge varen.

– Har ph.d.-studerende en forpligtelse til at formidle og dele deres forskning?

Alle forskere bør se det som en naturlig del af deres job at formidle deres forskning. Universitetet er ikke kun forskernes eller de studerendes, det er alles. Som forskere er det afgørende, at vi bidrager til at videregive viden, kvalificerede debatter, og medvirker til at tilfredsstille den videnslyst mange har uden for universitet.

– Hvad kan ph.d.-forskning bidrage med i et samfundsmæssigt perspektiv? Kan du nævne konkrete eksempler?

Til at træffe mere kvalificerede beslutninger. Hvordan skulle man kunne løse klimaproblemerne uden at inddrage forskning i, hvad de mulige konsekvenser af vores beslutninger er? Inden for mit forskningsfelt – etikken – er hovedopgaven, at bidrage til at løfte vores stillingtagen til samfundsmæssigt vigtige spørgsmål, fra vores mange mavefornemmelse op i hovedet. Kort sagt, at træffe mere fornuftige beslutninger. Ph.d.-forskning er her ikke spor anderledes end anden forskning.

– Hvad ser du som den største udfordring for forskningen i dag?

Det er vigtigt, at der opnås en forståelse for, at forskning ikke skal give et hurtigt samfundsmæssigt afkast. En tendens til at måle forskning på dens mere umiddelbare anvendelighed, vil være til skade for både forskningen og samfundet på længere sigt. Det er en vigtig udfordring at gøre dette klart for alle, der forventer at se resultater af de skattekroner der bruges på forskning.

– Hvilke forskningsområder forventer du dig mest af i årene fremover?

Inden for mit eget felt har jeg store forventninger til den forskning der i disse år bedrives i krydsfeltet mellem neurovidenskab, eksperimentel moralpsykologi og etik.

– Hvem lyser mest på den internationale forskerscene?

Jeg må indrømme, at mit kendskab til topforskere inden for andre forskningsområder end mit eget, er noget begrænset. Forskning er i dag en så specialiseret beskæftigelse, at man ikke har en ærlig chance for et kende selv de bedste folk inden områder, man ikke selv er nogenlunde velfunderet i.

– Hvad er dit bedste råd til en ph.d.-studerende?

1) Vær beredt på at du kommer til at dræbe nogle ”darlings” – alle problemer kan ikke løses i én afhandling.
2) Kom i gang med at skrive hurtigt – det giver ro og selvtillid at have produceret/publiceret noget.
3) Vær ærlig – lad være med at lade som om du kan mere, end du kan, og sig til din vejleder, hvis tingene ikke føles rigtige.
4) Husk at det er hårdt er være ph.d.-studerende – man skal lære at forske, samtidigt med at man skal yde forskningsresultater. Så der er ingen skam, hvis man føler det er et hårdt arbejde.