Maja Horst

43 år

Blå bog

Baggrund: Cand.comm., (RUC) ph.d. (CBS). Nuværende job: Institutleder KU

Forskningsfelt: Science and Technology Studies

Yndlingsbog: Risk and Culture af Mary Douglas og Aaron Wildavsky

Favoritfilm: Alt om min mor af Pedro Almodovar

Yndlingscitat: There is no other way to define an actor but through its actions -Bruno Latour

Q&A

– Hvordan fik du selv smag for forskningen? Hvornår begyndte det?

»Jeg har altid været nysgerrig og haft ambitioner om at forstå, hvordan ting hænger sammen. Jeg blev opfordret til at søge ph.d. af gode læremestre, og da jeg var i gang med det, oplevede jeg til min store fornøjelse, at det for første gang i mit liv virkelig var en fordel at være nysgerrig og nørdet. Så fik jeg lyst og mod til at forsøge at blive i forskningsverdenen.«

– Har du selv lavet en ph.d.? Og hvad var forskningsområdet?

»Jeg skrev om den offentlige debat om bioteknologi. Jeg var interesseret i at undersøge, hvorfor den teknologi giver anledning til så store konflikter. Hvorfor nogen synes, at forskning er løsningen på samfundets problemer, mens andre mener, at en stor del af samfundets problemer stammer fra forskningen.«

– Hvad har været den største udfordring som forsker?

»At skaffe tid til at arbejde grundigt med tingene og at forene dansk familiestruktur med internationale krav om produktion. Det er et meget konkurrencepræget system, og der er utrolig mange ting, som man kan og skal bruge sin tid på. Lige nu bruger jeg mest tid på at være institutleder, men det kan jeg kun være på en ordentlig måde, fordi jeg også holder fast i at forske.«

– Er det overhovedet muligt at kombinere grundig forskning og formidling?

»Ja, selvfølgelig. Formidling behøver jo ikke tage så lang tid – det er mere et spørgsmål om man tør benytte sig af mulighederne, når man har chancen for at dele sin viden med nogen. Næsten alle stjerneforskere er gode til at fortælle andre om, hvad de laver. Ellers kunne de slet ikke skaffe ressourcer (tid, penge, dygtige studerende) til at vedligeholde deres forskning.«

– Er der en modsætning mellem at være nørdet og så kunne sælge varen?

»Nej, at være nørdet er jo i mange sammenhænge selve ’varen’. Forskere kommunikerer ikke altid helt, som kommunikationsfolk og journalister forventer det. Men som regel har de en stil, som faktisk er ret effektiv.«

– Har ph.d.-studerende en forpligtelse til at formidle og dele deres forskning?

»Forskning udført for skatteborgernes penge skal gøres tilgængelig for samfundet. Der står ligefrem i universitetsloven, at universiteterne skal sørge for at formidle. Men når det handler om den individuelle forsker, synes jeg ikke, at man skal formidle af pligt, men fordi det er sjovt, lærerigt og i øvrigt nyttigt for ens videre karriere. Som regel vil de fleste, der brænder for noget, faktisk også gerne tale om det.«

– Hvad kan ph.d.-forskning bidrage med i et samfundsmæssigt perspektiv? Kan du nævne konkrete eksempler?

»En stor del af vores frie forskningstid på universiteterne ligger hos de ph.d.-studerende, så deres forskning er en meget væsentlig del af den viden, der skabes til gavn for hele samfundet. Konkret synes jeg, at erhvervs-ph.d.-ordningen er fantastisk, fordi den sikrer, at der skabes forskning baseret på konkrete problemer i samfundet hos virksomheder og organisationer.«

– Hvad ser du som den største udfordring for forskningen i dag?

»At finde en passende balance mellem, at universiteter er i konkurrence med hinanden, og at forskningen bygger på samarbejde og udveksling. En anden væsentlig udfordring er at definere, hvad excellent tværvidenskab er. Vi har brug for tværvidenskabelige tilgange, men alle vores vurderinger af forskningskvalitet er primært baseret på enkelt-disciplinære forståelser.«

– Hvilke forskningsområder forventer du dig mest af i årene fremover?

»Tværvidenskabelig forskning. Der ligger enorme potentialer i at kombinere f.eks. medicin, samfundsvidenskab og humaniora. Men det er meget svært. Og udfordringerne med at finde fælles evalueringskriterier får desværre ofte folk til at tro, at dem, der laver tværvidenskab, ikke er helt så dygtige som deres enkelt-disciplinære kolleger.«

– Hvem lyser mest på den internationale forskerscene?

»Dem, der får mest lys på sig! Forskningsområdet syntetisk biologi er interessant og måske også udfordrende, fordi det på mange måder er båret af en bottom-up tilgang, hvad angår både innovativ tænkning, regulering og rettigheder. Men hvis det lykkes at skabe grønne produktionshaller, hvor plantemateriale udgør fabrikken, og sollys bruges som energikilde, så er der også grund til at lade lyset skinne.«

– Hvad er dit bedste råd til en ph.d.-studerende?

»Arbejd hårdt, men lad være med at tro, at du skal nå det hele i løbet af dit ph.d.-studium. Hvis du skal være forsker, har du mange år foran dig. Find et godt miljø at være i. Du kan ikke skabe dig en forskerkarriere alene.«