Oluf Borbye Pedersen

Født i 1945

Blå bog

Baggrund: Læge og speciallæge i endokrinologi og intern medicin fra Århus Universitet og Århus Universitetshospitaler, hvorfra jeg også har guldmedalje- og doktorafhandling (dr.med.).

Efterfølgende har jeg videnskabeligt trænet i 3.5 år på Harvard University, Boston og Peking Union Medical College og Beijing Genomics Institute. Professor i molekylær genomforskning. Overlæge i 21 år og forskningsdirektør i 29 år.

Forskningsfelt: Blandt ’international first movers’ i molekylærbiologi inden for polypeptid-hormonsignalering i menneskets fedt- og muskelceller og translationel forskning i det humane genom og i de seneste 10 år også grundforskning og klinisk forskning i menneskets mikrobiom.

Yndlingsbog: Litteratur af Thomas Merton, Clive Staples (C.S.) Lewis, Søren Kirkegaard og Nikolai Frederik Severin Grundtvig.

Favoritfilm: Tilværelsens ulidelige lethed (eng: The Unbearable Lightness of Being)

Yndlingscitat: 

1) ’Det som det drejer sig om i livet er kvalitet. Kvalitet i den du er – og hvad du gør’ (min far med adresse til mig i førskolealder)

2) ’The intuitive mind Is a sacred gift and the rational mind Is a faithful servant. We have created a society that honors the servant and has forgotten the gift (Albert Einstein)

Q&A

Hvordan fik du selv smag for forskningen? Hvornår begyndte det? 

»En intuitiv længsel (og nysgerrighed) efter ny indsigt var VEJEN allerede i tidlig barndom.«

Hvad har været den største udfordring som forsker?

»I de første år som forsker: udfordringer med at finde ud af at vælge til og at vælge fra; at finde balancen mellem at give sig selv helt til videns udvikling samtidigt med, at der i kalenderen bliver tid og rum til at udvikle og investere i andre mindst ligeså vigtige dele af livet – f.eks. familien, venner, det personlige helbred, kunst, kultur og natur. Undervejs i de videnskabelige rammer: de mange forstyrrelser og store tidsforbrug med at skaffe forskningsmidler inklusiv afvisning af visionære, men velargumenterede, protokolforslag, udformning af mere eller mindre overflødige forskningsrapporter og energikrævende kampe med ikke-kompetente ’reviewers’ ved internationale tidsskrifter.«

Er det overhovedet muligt at kombinere grundig forskning og formidling?

»Ja – når du er modig og villig til at give afkald på mange videnskabelige forbehold og forskerkollegers misforståede kritik af dig som formidler.«

Er der en modsætning mellem at være nørdet og så kunne sælge varen?

»Ja – en enorm forskel. Vil du sælge ’billetter’, der giver offentligheden adgang til en ny forståelse af videnskabens fortryllende verden, gælder det om på empatisk vis at sprudle af letforståelig og balanceret viden og af en naturlig, jordnær begejstring for dit forskningsfokus.«

Har ph.d.-studerende en forpligtelse til at formidle og dele deres forskning? 

»Forpligtelse? NEJ. Men ….. hvis længslen efter formidling af nye indsigter brænder i den ph.d.- studerende er der ingen vej uden om. Søg den nødvendige træning i kommunikation fra professionelle og du vil brænde igennem med budskaber, der er vedkommende for mange.«

Hvad kan ph.d.-forskning bidrage med i et samfundsmæssigt perspektiv?

»For mange er et ph.d.- curriculum den naturlige dør til forskningsverdenen. Nogle går ind ad døren og bidrager til udvikling af den videnskabelige verden i årtier. Andre forlader området efter de første få år for at tage deres erfaring med sig til andre opgaver i samfundet. Ingen kan på forhånd vide hvilken af de to grupper af ph.d.-er, der bliver af størst værdi for en sund udvikling af samfundet.«

Hvad ser du som den største udfordring for forskningen i dag? 

»At forskere og forskningsgrupper ikke giver sig den nødvendige tid til at reflektere over hvordan de bedst kan investere deres evner og andre ressourcer for at fremme original og fornyende videnskab. Det er vigtigt at kende pulsen og nerven inden for sin forskningsgren ved konstant og kritisk at læse artikler og deltage i udvalgte konferencer. Men er det ikke lige så vigtigt at være åben for den fornyelse, der kan vise sig ved at kombinere det videnskabelige håndværk med en intuitiv tilgang til forskning?«

Hvilke forskningsområder forventer du dig mest af i årene fremover? 

»Det ved jeg ikke. Og jeg tvivler på at mange har et realistisk bud. Husk på serendipitet!!  Viden med stor V har sin egen vej. Forskermennesket – både det unge og utrænede og det erfarne er ’instrumenter’ på den VEJ, som viden vælger.«

Hvem lyser mest på den internationale forskerscene? 

»Der er er talrige lys og håb om gennembrud til menneskers bedste inden for mange forskningsgenre.«

Hvad er dit bedste råd til en ph.d.-studerende? 

»Det er er en stor gave at blive tilbudt at komme ind i et velorganiseret, ambitiøst og åbent forskerteam og få en personlig mentor, der uge for uge – for alvor kan aktivere og udvikle nogle af de mange forskningsevner, du rummer. Find så ud af, hvem du er og hvad du vil i dit liv? Er du et menneske der VIL videnskab? Eller er dit ph.d.-curriculum en station på din karrierevej på sigt til et levebrød udenfor det professionelle videnskabelige univers? Begge dele er OK – men der er en verden til forskel!  – Ikke mindst for det internationale videnskabelige samfund og for videnskabens VEJ til at optimere bedre vilkår for det at være menneske generelt…«