Om Ph.D. Cup

De seneste år har de danske universiteter fordoblet antallet af ph.d.-studerende. Næsten 2000 ph.d.-studerende afleverer hvert år deres afhandling som punktum for tre års forskning. Vi mener, at denne forskning fortjener større omtale og udbredelse.

Derfor har Information, i samarbejde med Lundbeck Fonden og DR, udviklet Ph.d. Cup, der skal sætte fokus på forskning, forskningsformidling og forskernes samarbejde med medierne.

Ph.d. Cuppen startede som en formidlingskonkurrence, men står i dag på flere ben, der forsøger at nå omkring alle aspekter af forskernes omgang med medierne.

Udover formidlingskonkurrencen, Ph.d. Cup, er der tale om Informations Medieskole (klikbart), der skal klæde forskere på til at optræde i medierne samt mini-medieskoler, fyraftensmøder og workshops i Informations lokaler.