Albert Gjedde

Professor i neurobiologi og farmakologi ved Københavns Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet og tidligere institutleder ved Institut for Neurovidenskab og Farmakologi.

Professor i neurobiologi og farmakologi ved Københavns Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet og tidligere institutleder ved Institut for Neurovidenskab og Farmakologi.

CV

Læge 1973 (KU), fysiolog (dr.med. 1983, KU), professor (McGill) 1989, ledende overlæge 1994, institutleder 2008.

Født den 10. januar 1946 på fødeklinikken Tagesminde i Gentofte

Q&A

Hvordan fik du selv smag for forskningen? Hvornår begyndte det?
Under 1. del af studiet byggede man Panum-instituttet, og da ingen vidste, hvem Panum var, udskrev fakultetet en såkaldt guldmedalje-opgave om en beskrivelse af hans forskning. Den kastede jeg mig over, og det viste sig, at han var Danmarks første eksperimentelle fysiolog, som KU i 1867 byggede et helt institut til inde i gården bag Medicinsk-historisk museum i Bredgade (det første ”Panum-institut”). Jeg blev derefter grebet af professor Christian Crones fysiologiske forelæsninger på Københavns Universitet og fik lov til at udføre mine egne forsøg på hans laboratorium allerede under 2. del af studiet.
Har du selv lavet en ph.d.? Og hvad var forskningsområdet?
Dengang var der kun doktorgrad, og den fik jeg i 1983 for en række arbejder om hjernens optagelse af druesukker, som normalt er det eneste næringsstof for hjernen. Det var også i sin tid emnet for Christian Crones doktorgrad.
Hvad har været den største udfordring som forsker?
At få fornuftige resultater ved at udforske hjernens arbejde og funktioner hos raske og syge mennesker som alternativ til dyreforsøg. Resultaterne kan variere så meget, at de er svære at sammenligne og udlede såkaldt signifikante forskelle af. Det siges, at Einstein valgte fysikken, fordi spredningerne ved den biologisk-medicinske forskning er så store, at resultaterne ifølge ham er ubrugelige.
Er det overhovedet muligt at kombinere grundig forskning og formidling?
At få fornuftige resultater ved at udforske hjernens arbejde og funktioner hos raske og syge mennesker som alternativ til dyreforsøg. Resultaterne kan variere så meget, at de er svære at sammenligne og udlede såkaldt signifikante forskelle af. Det siges, at Einstein valgte fysikken, fordi spredningerne ved den biologisk-medicinske forskning er så store, at resultaterne ifølge ham er ubrugelige.
Hvordan fik du selv smag for forskningen? Hvornår begyndte det?
At få fornuftige resultater ved at udforske hjernens arbejde og funktioner hos raske og syge mennesker som alternativ til dyreforsøg. Resultaterne kan variere så meget, at de er svære at sammenligne og udlede såkaldt signifikante forskelle af. Det siges, at Einstein valgte fysikken, fordi spredningerne ved den biologisk-medicinske forskning er så store, at resultaterne ifølge ham er ubrugelige.
Hvordan fik du selv smag for forskningen? Hvornår begyndte det?
At få fornuftige resultater ved at udforske hjernens arbejde og funktioner hos raske og syge mennesker som alternativ til dyreforsøg. Resultaterne kan variere så meget, at de er svære at sammenligne og udlede såkaldt signifikante forskelle af. Det siges, at Einstein valgte fysikken, fordi spredningerne ved den biologisk-medicinske forskning er så store, at resultaterne ifølge ham er ubrugelige.
Hvordan fik du selv smag for forskningen? Hvornår begyndte det?
At få fornuftige resultater ved at udforske hjernens arbejde og funktioner hos raske og syge mennesker som alternativ til dyreforsøg. Resultaterne kan variere så meget, at de er svære at sammenligne og udlede såkaldt signifikante forskelle af. Det siges, at Einstein valgte fysikken, fordi spredningerne ved den biologisk-medicinske forskning er så store, at resultaterne ifølge ham er ubrugelige.
Hvordan fik du selv smag for forskningen? Hvornår begyndte det?
At få fornuftige resultater ved at udforske hjernens arbejde og funktioner hos raske og syge mennesker som alternativ til dyreforsøg. Resultaterne kan variere så meget, at de er svære at sammenligne og udlede såkaldt signifikante forskelle af. Det siges, at Einstein valgte fysikken, fordi spredningerne ved den biologisk-medicinske forskning er så store, at resultaterne ifølge ham er ubrugelige.
Hvordan fik du selv smag for forskningen? Hvornår begyndte det?
At få fornuftige resultater ved at udforske hjernens arbejde og funktioner hos raske og syge mennesker som alternativ til dyreforsøg. Resultaterne kan variere så meget, at de er svære at sammenligne og udlede såkaldt signifikante forskelle af. Det siges, at Einstein valgte fysikken, fordi spredningerne ved den biologisk-medicinske forskning er så store, at resultaterne ifølge ham er ubrugelige.
Hvordan fik du selv smag for forskningen? Hvornår begyndte det?
At få fornuftige resultater ved at udforske hjernens arbejde og funktioner hos raske og syge mennesker som alternativ til dyreforsøg. Resultaterne kan variere så meget, at de er svære at sammenligne og udlede såkaldt signifikante forskelle af. Det siges, at Einstein valgte fysikken, fordi spredningerne ved den biologisk-medicinske forskning er så store, at resultaterne ifølge ham er ubrugelige.
Hvordan fik du selv smag for forskningen? Hvornår begyndte det?
At få fornuftige resultater ved at udforske hjernens arbejde og funktioner hos raske og syge mennesker som alternativ til dyreforsøg. Resultaterne kan variere så meget, at de er svære at sammenligne og udlede såkaldt signifikante forskelle af. Det siges, at Einstein valgte fysikken, fordi spredningerne ved den biologisk-medicinske forskning er så store, at resultaterne ifølge ham er ubrugelige.
Hvordan fik du selv smag for forskningen? Hvornår begyndte det?
At få fornuftige resultater ved at udforske hjernens arbejde og funktioner hos raske og syge mennesker som alternativ til dyreforsøg. Resultaterne kan variere så meget, at de er svære at sammenligne og udlede såkaldt signifikante forskelle af. Det siges, at Einstein valgte fysikken, fordi spredningerne ved den biologisk-medicinske forskning er så store, at resultaterne ifølge ham er ubrugelige.