Jeg satte mig for i 7. klasse, at jeg ville være astronom, efter at jeg havde hørt et foredrag om astronomi af Uffe Gråe Jørgensen. Det første rigtige forskning, jeg kom i nærheden af, var med mit speciale. Det at skrive speciale var den bedste del af min studietid.

Jeg har en ph.d. i astrofysik fra KU. Mit emne omhandlede støvdannelse i døende kæmpe stjerner og hvilken betydning støvet senere fik for solsystemets dannelse

Noget jeg har svært ved er at få fulgt et resultat helt til dørs, dvs. at få det publiceret. Ofte er mine resultater ikke helt så epokegørende eller entydige, som jeg havde forventet, da jeg startede på projektet. Derfor finder jeg nogle gange mine resultater kedelige og trivielle. Er jeg i den fase, gider jeg ikke arbejde på dem mere, og det er meget sjovere at starte på noget andet og dermed aldrig blive helt færdig med tingene. Jeg er dårlig til at kede mig. Hvis jeg keder mig bliver jeg rastløs. Det er indimellem problematisk, fordi meget forskningsarbejde i bund og grund er ret kedeligt og ganske hårdt arbejde.

Forskning tager tid. Formidling tager tid. Den tid, man bruger på det ene, kan ikke bruges på det andet. Men da det ikke altid er sådan, at man ved at bruge dobbelt så meget tid på sin forskning eller formidling får leveret noget, der er dobbelt så godt, er det muligt at gøre begge dele godt. Det er dog svært at klemme begge dele indenfor en 37 timers arbejdsuge. Så hvis man vil være blandt de bedst til begge dele, skal der lånes tid et sted fra

Nej. Min kollega Holger Bech Nielsen er en stor formidler som følge af hans fantastiske evne til at begejstre. Jeg kan egentlig ikke komme i tanke om en dygtig forskningsformidler, som jeg ikke også synes er nørdet. Forskning er nørdet.

De har en forpligtelse til at dele ud af deres viden og dele deres forskningsresultater med omverdenen. Dette kan ske via forskningsartikler samt mere populærvidenskabelige formidlingskilder. Det er vigtigt, at al forskning kommer ud via forskningsartikler, men jeg mener ikke, at alle forskere nødvendigvis skal formidle populært. Ikke alt kan formidles populært – meget forskning er meget svært og kan ikke forklares i simple ord uden at grundsubstansen går tabt.

Alle gode ph.d.-projekter bidrager med ny forskning, det er projektets natur. Ny viden er det, som bringer vores samfund fremad. Noget ny viden vil vise sig at være mere værdifuldt end anden viden, men da der er tale om ny viden, kan vi ikke altid se på forhånd, hvad der senere vil vise sig at være lige den puslespilsbrik, som skulle til, for at vi kunne opnå en dyb indsigt af stor samfundsmæssig værdi. Det seneste eksempel fra min egen forskningsgruppe på interessant ny viden er: http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/supermassive-sorte-huller-draeber-deres-vaertsgalakser

At politikerne gerne vil kontrollere, hvad der bliver forsket i. At der kun bliver delt penge ud til de emner, som politikere tror er vigtige. Jeg mener, at det bør være forskerne selv, der deler pengene ud til de forskere, som forskerne indbyrdes mener er de bedste forskere.

Jeg har højest forventninger til mit eget forskningsfelt, fordi det er der, jeg ved mest præcist, hvad vi kan forvente. Der er lige pt. en masse meget spændende resultater undervejs, fordi vi har fået bedre kikkerter og flere satellitmissioner. Men ellers håber jeg på en masse gode resultater inden for lægevidenskaberne, farmaci og bioteknologi, så alle mennesker kan få det bedst mulige helbred. Desuden ser jeg frem til en masse ny teknologi, der kan være med til at forbedre livskvaliteten for menneskeheden ved at sikre rent drikkevand, bedre boliger mm til alle. Mere forskning inden for, hvordan hjernen virker og hvordan man bedst lærer hele livet, vil også være af uvurderlig samfundsmæssig værdi. Desuden håber jeg på en masse god forskning omkring, hvordan vi sikrer et ordentligt og mangfoldigt demokrati inden for alle de kulturer, som findes rundt omkring på Jorden

I 2013 er det 100 år siden, at Niels Bohr publicerede den artikel, som sikrede ham Nobelprisen i 1922. Selv her 50 år efter hans død lyser Niels Bohr op som en supernova på den internationale forskningshimmel.

Arbejd hårdt. Vær åben over for de nye veje, der viser sig under projektet, hold ikke nødvendigvis kramagtigt fast i den oprindelige projektbeskrivelse. Hav altid i baghovedet, at det, som gjorde Pasteur interessant var, at han valgte at studere den petriskål, der var tom, den petriskål hvor ingen bakterier havde vokset. Det var så at sige det mislykkede forsøg, der førte til opdagelsen af pencillinen. Husk at det også skal være sjovt ind imellem, hvis det ikke er det, så se om det er muligt at ændre nogle ting, så det bliver det.