Jeg var meget glad for faget dansk i gymnasiet, hvor vi læste og diskuterede en masse gode bøger. Det var her jeg fik lyst til at studere litteratur.

Jeg har skrevet licentiatafhandling om danske kvindelige forfattere.

At få sammenhængende tid til virkelig fordybelse. Som forsker har man mange nødvendige opgaver med administration og ledelse, og man skal være skarp til at skaffe sig sammenhængende tid til sit forskningsemne.

Ja – forskning og formidling kan befordre hinanden. Ofte er det netop en opgave med at formidle emnet, der fremmer forskningen eller det kan være et spørgsmål for en tilhører til et foredrag, der pludselig skaber et nyt perspektiv på emnet.

Det behøver der ikke at være – men tit bruger man for meget tid på at “sælge”- også for at skaffe penge til at fortsætte sin forskning

Ja – men som vejleder og forskningsleder skal man passe på, at de ph.d.-studerende ikke mister forskningstid og får for mange opgaver. Der er heldigvis fornuftige regler, der skal overholdes.

Nogle ph.d.-projekter har et tydeligt her-og-nu perspektiv – andre har mere indirekte og langsigtet betydning for samfundet.

Iben Engelhardt Andersens afhandling om tragiske teenagere fra 2016 giver både et helt nyt blik på klassiske litterære teenagere som Romeo og Julie og på hvad teenagelivet egentlig er for en livsfase. Afhandlingen er en flot kombination af sprænglærd litterær analyse og samfundsrelevante diskussioner. Jeg glæder mig meget over at følge Ibens videre arbejde.

Det er en kæmpeudfordring for al slags forskning, at forskningen i kunst, kultur, menneske og samfund bliver nedprioriteret i en europæisk sammenhæng. Det er hovedløst, at mange europæiske beslutningstagere ikke indser betydningen af humaniora for det demokrati, man gerne vil styrke og videreudvikle.

Interdisciplinære udvekslinger mellem humaniora, samfundsvidenskab, teknik og sundhed.

Prøv at forene en energisk indsats med tålmodighed