Lars Østergaard

Professor, ledende overlæge, Infektionsmedicinsk afdeling, Skejby Sygehus, fhv. klinisk lærestolsprofessor, Aarhus Universitet, ledende overlæge, Aarhus Universitetshospital, fhv. bestyrelsesformand, AIDS-fondet.

Professor, ledende overlæge, Infektionsmedicinsk afdeling, Skejby Sygehus, fhv. klinisk lærestolsprofessor, Aarhus Universitet, ledende overlæge, Aarhus Universitetshospital, fhv. bestyrelsesformand, AIDS-fondet.

CV

Uddannet: cand.med. (Aarhus Uni. 1990), ph.d. (Aarhus Uni. 1990), dr.med. (Aarhus Uni. 1999), speciallæge i infektionssygdomme (2000). Pathfinder lederuddannelse (2003-2008), Board Governance bestyreslsesuddannelse (2016).

Født 28. august 1963, Aaby

Q&A

Hvordan fik du selv smag for forskningen? Hvornår begyndte det?
Da jeg var medicinstuderende blev jeg tilknyttet et forskningsprojekt, hvor jeg forskede i nye metoder til at påvise klamydia-infektioner. Jeg synes, det var spændende at udvikle nyt og fandt det sjovt at arbejde sammen om at nå et mål, der kunne gøre en forskel for mange mennesker.
Har du selv lavet en ph.d.? Og hvad var forskningsområdet?
Jeps – det handlede om de sygdomme man kan få, når man er HIV-smittet og immunforsvaret ikke fungerer så godt.
Hvad har været den største udfordring som forsker?
At få støtte til ambitiøse projekter. Jeg har flere gange fået afslag på ansøgninger, hvor man ikke har ment, at projektet kan lade sig gøre (og hver gang har projekterne faktisk ladet sig gøre på den påtænkte tid – og inden for budgettet). Jeg synes derfor, der er for lidt “risikovillighed” i de danske forskningsprogrammer til den ambitiøse forskning. Herudover ser jeg forskning, udvikling, undervisning og uddannelse som Danmarks allervigtigste investeringsområder. En investering som jeg mener er tvingende nødvendig for at kunne opretholde et vældfærdssamfund også om 20 år, hvor befolkningssammensætningen samtidig bliver væsentlig ændret.
Er det overhovedet muligt at kombinere grundig forskning og formidling?
At få støtte til ambitiøse projekter. Jeg har flere gange fået afslag på ansøgninger, hvor man ikke har ment, at projektet kan lade sig gøre (og hver gang har projekterne faktisk ladet sig gøre på den påtænkte tid – og inden for budgettet). Jeg synes derfor, der er for lidt “risikovillighed” i de danske forskningsprogrammer til den ambitiøse forskning. Herudover ser jeg forskning, udvikling, undervisning og uddannelse som Danmarks allervigtigste investeringsområder. En investering som jeg mener er tvingende nødvendig for at kunne opretholde et vældfærdssamfund også om 20 år, hvor befolkningssammensætningen samtidig bliver væsentlig ændret.
Hvordan fik du selv smag for forskningen? Hvornår begyndte det?
At få støtte til ambitiøse projekter. Jeg har flere gange fået afslag på ansøgninger, hvor man ikke har ment, at projektet kan lade sig gøre (og hver gang har projekterne faktisk ladet sig gøre på den påtænkte tid – og inden for budgettet). Jeg synes derfor, der er for lidt “risikovillighed” i de danske forskningsprogrammer til den ambitiøse forskning. Herudover ser jeg forskning, udvikling, undervisning og uddannelse som Danmarks allervigtigste investeringsområder. En investering som jeg mener er tvingende nødvendig for at kunne opretholde et vældfærdssamfund også om 20 år, hvor befolkningssammensætningen samtidig bliver væsentlig ændret.
Hvordan fik du selv smag for forskningen? Hvornår begyndte det?
At få støtte til ambitiøse projekter. Jeg har flere gange fået afslag på ansøgninger, hvor man ikke har ment, at projektet kan lade sig gøre (og hver gang har projekterne faktisk ladet sig gøre på den påtænkte tid – og inden for budgettet). Jeg synes derfor, der er for lidt “risikovillighed” i de danske forskningsprogrammer til den ambitiøse forskning. Herudover ser jeg forskning, udvikling, undervisning og uddannelse som Danmarks allervigtigste investeringsområder. En investering som jeg mener er tvingende nødvendig for at kunne opretholde et vældfærdssamfund også om 20 år, hvor befolkningssammensætningen samtidig bliver væsentlig ændret.
Hvordan fik du selv smag for forskningen? Hvornår begyndte det?
At få støtte til ambitiøse projekter. Jeg har flere gange fået afslag på ansøgninger, hvor man ikke har ment, at projektet kan lade sig gøre (og hver gang har projekterne faktisk ladet sig gøre på den påtænkte tid – og inden for budgettet). Jeg synes derfor, der er for lidt “risikovillighed” i de danske forskningsprogrammer til den ambitiøse forskning. Herudover ser jeg forskning, udvikling, undervisning og uddannelse som Danmarks allervigtigste investeringsområder. En investering som jeg mener er tvingende nødvendig for at kunne opretholde et vældfærdssamfund også om 20 år, hvor befolkningssammensætningen samtidig bliver væsentlig ændret.
Hvordan fik du selv smag for forskningen? Hvornår begyndte det?
At få støtte til ambitiøse projekter. Jeg har flere gange fået afslag på ansøgninger, hvor man ikke har ment, at projektet kan lade sig gøre (og hver gang har projekterne faktisk ladet sig gøre på den påtænkte tid – og inden for budgettet). Jeg synes derfor, der er for lidt “risikovillighed” i de danske forskningsprogrammer til den ambitiøse forskning. Herudover ser jeg forskning, udvikling, undervisning og uddannelse som Danmarks allervigtigste investeringsområder. En investering som jeg mener er tvingende nødvendig for at kunne opretholde et vældfærdssamfund også om 20 år, hvor befolkningssammensætningen samtidig bliver væsentlig ændret.
Hvordan fik du selv smag for forskningen? Hvornår begyndte det?
At få støtte til ambitiøse projekter. Jeg har flere gange fået afslag på ansøgninger, hvor man ikke har ment, at projektet kan lade sig gøre (og hver gang har projekterne faktisk ladet sig gøre på den påtænkte tid – og inden for budgettet). Jeg synes derfor, der er for lidt “risikovillighed” i de danske forskningsprogrammer til den ambitiøse forskning. Herudover ser jeg forskning, udvikling, undervisning og uddannelse som Danmarks allervigtigste investeringsområder. En investering som jeg mener er tvingende nødvendig for at kunne opretholde et vældfærdssamfund også om 20 år, hvor befolkningssammensætningen samtidig bliver væsentlig ændret.
Hvordan fik du selv smag for forskningen? Hvornår begyndte det?
At få støtte til ambitiøse projekter. Jeg har flere gange fået afslag på ansøgninger, hvor man ikke har ment, at projektet kan lade sig gøre (og hver gang har projekterne faktisk ladet sig gøre på den påtænkte tid – og inden for budgettet). Jeg synes derfor, der er for lidt “risikovillighed” i de danske forskningsprogrammer til den ambitiøse forskning. Herudover ser jeg forskning, udvikling, undervisning og uddannelse som Danmarks allervigtigste investeringsområder. En investering som jeg mener er tvingende nødvendig for at kunne opretholde et vældfærdssamfund også om 20 år, hvor befolkningssammensætningen samtidig bliver væsentlig ændret.
Hvordan fik du selv smag for forskningen? Hvornår begyndte det?
At få støtte til ambitiøse projekter. Jeg har flere gange fået afslag på ansøgninger, hvor man ikke har ment, at projektet kan lade sig gøre (og hver gang har projekterne faktisk ladet sig gøre på den påtænkte tid – og inden for budgettet). Jeg synes derfor, der er for lidt “risikovillighed” i de danske forskningsprogrammer til den ambitiøse forskning. Herudover ser jeg forskning, udvikling, undervisning og uddannelse som Danmarks allervigtigste investeringsområder. En investering som jeg mener er tvingende nødvendig for at kunne opretholde et vældfærdssamfund også om 20 år, hvor befolkningssammensætningen samtidig bliver væsentlig ændret.
Hvordan fik du selv smag for forskningen? Hvornår begyndte det?
At få støtte til ambitiøse projekter. Jeg har flere gange fået afslag på ansøgninger, hvor man ikke har ment, at projektet kan lade sig gøre (og hver gang har projekterne faktisk ladet sig gøre på den påtænkte tid – og inden for budgettet). Jeg synes derfor, der er for lidt “risikovillighed” i de danske forskningsprogrammer til den ambitiøse forskning. Herudover ser jeg forskning, udvikling, undervisning og uddannelse som Danmarks allervigtigste investeringsområder. En investering som jeg mener er tvingende nødvendig for at kunne opretholde et vældfærdssamfund også om 20 år, hvor befolkningssammensætningen samtidig bliver væsentlig ændret.